Annonce

Annonce

Svar: Overgang til fast føde


8. juli 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker - og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå, du bliver lidt frustreret og også overrasket over, at du får at vide, at du skal give færdiglavede produkter frem for hjemmelavede - det er dog en af de store forskelle på anbefalinger i Danmark og de øvrige nordiske lande :) Her i DK prioriterer vi højt, at børn fra starten tilbydes mad, der tager udgangspunkt i familiemaden - så de netop, som du så fint beskriver, lærer at spise familiemad fra starten.

Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at dine piger ikke kan få deres jernbehov tilstrækkeligt dækket. De får fuld flaske og den modermælkserstatning du giver indeholder naturligt jern, derfor får de lige nu deres jernbehov dækket via mælken.

Når de i 6-12 måneders alderen skal spise mere skemad og igang med familiemaden, så skal du naturligt tilbyde dem jernholdig kost. Dette gør du ved at følge disse retningslinjer:

Giv dem hjemmelavet grød - lavet på forskellige typer gryn og mel og lav deres grød med modermælkserstatning. Giv dem gerne hjemmelavet grød i variation med færdiglavede grødprodukter og brug gerne lidt frugtmos som topping eller tilbyd frugt i hånden, som de kan sidde og gumle på og spise selv - frugt indeholder d-vitamin, som fremmer optagelsen af jern. Du har naturligvis helt ret i, at frisk frugt er at foretrække og det giver også yderligere smagsoplevelser at bruge forskellige frugtmos og bærmos som topping på en grød :)

Giv dem hjemmelavet grøntsagsmos, hvor du bruger forskellige slags grøntsager. Og fra 6 måneders alderen tilsættes forskellige typer kød og fisk. Du bør også bruge mme i grøntsagsmosen. Jo mere variation af grøntsager du kan give dem, jo bedre vil det være.

Fra 8 måneders alderen kan de fleste børn begynde at spise små brødhapsere med forskelligt pålæg. I denne alder, er det godt, hvis pålægget består af kød, fisk, og grøntsager, så de får lidt jern den vej igennem. I den alder må de stadig meget gerne tilbydes grøntsagsmos, og det kan med fordel være rester fra aftensmaden.

Med hensyn til ris, så har du helt ret i at grødprodukter med ris bør begrænses og det samme bør indtaget af kogte ris. Ris og risprodukter indeholder arsen og et for højt indtag kan øge risikoen for kræft. Børn må gerne få ris, men det anbefales ikke, at du giver dine piger ris eller risbaseret grød hver dag, ligesom de ikke bør tilbydes risdrik eller riskiks. Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at visse færdiglavede grødprodutker kan indeholde ris, det gælder f.eks. også fuldkornsgrød eller speltgrød - det er derfor vigtigt at tjekke indholdsdeklarationen... eller lave grøden selv :)

Jeg vil anbefale dig at starte med en ...


Annonce

... grød af majs, boghvede, hirse, quinoa - start gerne med meltyperne (f.eks. majsmel eller boghvedemel), det giver en cremet konsistens og prøv så med flager (f.eks. hirseflager), der giver en mere fnugget konsistens :) Lav gerne grøden med den erstatning, som pigerne er vant til at få, så kender de lidt til smagen og tilsæt også lidt fedtstof til grøden.

Opskrift på grød:

1⁄2 dl mel (f.eks. majsmel eller boghvedemel)
1 - 1 1⁄2 dl vand
1 tsk fedtstof
1⁄2 dl modermælks­erstatning

Kom mel og vand i en lille gryde og bring i kog under omrøring. Kog ved svag varme i 2-3 minutter. Sluk for varmen, tilsæt fedtstof og mme til passende konsistens.

Det anbefales at du varierer mellem de forskellige typer fedtstof, så dine piger får både smør, blandingsprodukter, plantemargarine og olier af forskellige slags. Igen - jo mere variation jo bedre. Personligt synes jeg dog, at smørprodukter passer bedst til grød og olieprodukter bedst til grøntsagsmos...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg vil anbefale dig at starte om dagen f.eks. til frokost og starte med lidt grød. Og når det fungerer godt, så kan du begynde at introducere grøntsagsmos om aftenen. I takt med at de bliver bedre og bedre til at spise, vænner sig til skemaden i maven osv. så vil de også kunne spise mere og mere varieret, og fra 6 måneders alderen må de få stort set alt... Du skal dog være opmærksom på f.eks. spinat, selleri, rødbede og fennikel, der ofte har et højt indhold af nitrat. De må gerne få disse grøntsager, men de bør kun udgøre 1/10 af retten eller serveres med ca 14 dages mellemrum. Det er måske dette du har hørt lidt om... :)

Det er det helt rigtige udgangspunkt du har - at lade pigerne få mad, der tager udgangspunkt i den mad, som I andre spiser - naturligvis lavet i en konsistens, som passer til deres alder og udvikling :) Og så en gang imellem supplere med de færdiglavede produkter, når det er praktisk i hverdagen. For mig er det ikke et spørgsmål om enten eller, men snarere et både og - så de får så meget variation som muligt og så hverdagen fungerer godt for alle :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned fra de første smagsprøver til de er igang med at spise jeres mad (4 måneder til 18 måneder) :) Og bagerst er der et fødevareleksikon, hvor du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad de må få, hvornår og hvordan :)

Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, så er den helt up to date mht. de danske anbefalinger. Der står "ny revideret udgave" på forsiden :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig god appetit, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce